Slebne diamanter med mulighed for GIA certifikat til smykker, til gave eller som investering. Små og store diamanter - mulighederne er mange, når det handler om løse diamanter. Vi indkøber vores i bl.a. Antwerpen.
Her følger nogle eksempler på de løse diamanter, vi kan tilbyde. Du er altid velkommen til at komme forbi butikken eller ringe eller skrive til os, hvis du er interesseret i at købe løse diamanter.
Fra 0,01 ct. – 0,29 ct. TW VVS first make (stort set lagerførende)
0,30 ct. G VS2 GIA 3X NONE
0,40 ct. G VS2 GIA 3X NONE
0,50 ct. G VS2 GIA 3X NONE
0,60 ct. G VS2 GIA 3X NONE
0,70 ct. G VS2 GIA 3X NONE
Hos Apel Fine Jewellery i København har vi et stort udvalg af løse diamanter. Alle vores diamanter indkøbes gennem leverandører i Antwerpen og Israel, som vi har samarbejdet med i mange år. Vi og vores leverandører står inde for, at alle vores diamanter er handlet på fair vilkår og er af en høj kvalitet.
Når du køber diamanter af en vis størrelse hos Apel, følger der som regel et certifikat med fra GIA. Forkortelsen GIA står for "Gemological Institute of America", som er det institut i verden, der har ry for at undersøge og vurdere kvaliteten af diamanter allermest troværdigt.
Uklarheder er helt almindeligt i diamanter, men har betydning for deres værdi. Klarhed er således en af værdifaktorerne, men ikke den eneste. Da diamanter er de mest prestigefyldte og kostbare ædelstene, er de genstand for en yderst grundig værdibestemmelse. Værdibestemmelsen tager udgangspunkt i 4 faktorer, der kaldes de 4 C'er og står for: carat, colour, clarity og cut (på dansk: vægt, farve, klarhed og slibning).
Carat: Denne faktor er den letteste at bestemme, da stenen blot skal vejes. 1 ct defineres som 0,2 gram og diamantens værdi stiger i takt med vægten. Dog stiger værdien ikke lineært, da de store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Derfor koster en diamant i samme kvalitet på f.eks. 1 ct over det dobbelte af en diamant på 0,5 ct.
Colour: De fleste sten er svagt gule, og farvenuancerne fra hvid til gul kan være svære at få øje på. Farvenuancerne kan ikke beskrives ved almindelige farvebetegnelser, derfor er der vedtaget en farveskala. Den mest anvendte farveskala stammer fra GIA, de såkaldte "GIA grader". Der findes ikke gode eller dårlige farver på diamanter, men sjældne og mindre sjældne farver.
Clarity: Klarheden og gennemsigtigheden varierer meget fra sten til sten. Er der for mange uklarheder i diamanten, kan det nedsætte gennemsigtigheden så meget, så den ikke kan bruges som smykkesten, men i stedet kun kan sælges som industridiamant. Det er meget få diamanter, der er helt klare, og disse er derfor yderst sjældne og kostbare.
Cut: Slibningen af en diamant er en menneskeskabte faktor. Mens de andre C’er kan betegnes som sjældenhedsfaktorer, er slibningen mere en kvalitetsfaktor. Diamantens udseende kommer først for alvor til sin ret, når den er blevet slebet.