Vedligehold og opbevaring af smykker

Du har enten fået et smykke forærende eller købt dig et flot og personligt smykke – dejligt! Men hvordan nu med opbevaring, rensning og polering? Hvordan sikrer du dig, at dine smykker har en lang levetid? Er der en særlig måde ringe skal opbevares, og kan du gøre noget undervejs i forhold til vedligeholdelse?

Kære kunder.

Vi holder sommerferielukket fra og med fredag d. 16.07.21 – mandag 26.07.21, begge dage inklusive.

Rigtig god sommer! Mvh. Guldsmed Apel

Opbevaring af smykker og ringe

Det er faktisk rigtig vigtigt at vide, hvordan man skal opbevare smykker, for skal de have en lang levetid, er der mange situationer, hvor man ikke skal have smykker på. Vi anbefaler, at du tager dine smykker og ringe af, når du dyrker sport, arbejder i haven, laver mad eller foretager dig andre ting, hvor de bliver udsat for sved og snavs. Vi anbefaler også, at du tager dine smykker af om natten. Når du sover med dine smykker eller ringe på, slides de nemlig unødvendigt. Det gør sig særligt gældende for armbånd og halskæder.

Når du ikke har dine smykker og ringe på, skal de helst opbevares et sted, hvor der er plads til, at de kan ligge ved siden af hinanden, og altså ikke oveni hinanden. Opbevares de i en for lille æske, kan de ligge og ridse hinanden. Du bør ydermere være opmærksom på, at de ikke ligger, så eventuelle led kan risikere at knække.

Rensning af smykker og ringe

Rensning af smykker, polering af ringe og især rensning af guldsmykker kan volde mange udfordringer, for spørgsmålet er, hvor ofte skal det gøres? Hos Guldsmed Apel er vi stor fortaler for at smykker renses og vedligeholdes regelmæssigt. Derfor tilbyder vi naturligvis at rense og polere dine smykker og ringe. Vi udfører opgaven i vores butik, og vores anbefaling er, at du kommer ind 1-2 gange om året og får renset dine smykker. Især smykker med sten er vigtige at få renset for at bevare den flotte glans som stenen har.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer
Skriv venligst din email

Smykker er håndværk, og det skal man have respekt for

Smykker er et stykke håndværk, der som oftest er af meget høj kvalitet. Derfor skal de selvfølgelig også behandles derefter, hvis du ønsker en så lang levetid som muligt. Man kan nemt blive narret af smykkers holdbarhed, fordi de jo er hårde og bastante og derfor tåler mere, men med en smule omtanke i hverdagen, kan man forlænge sine smykkers levetid med mange år.

Har du spørgsmål til opbevaring, rensning og polering af smykker, er du altid velkommen til at komme forbi vores butik København. Du kan også altid ringe eller skrive til os, vi sidder klar ved mail og telefon.

Tlf.: 33 13 28 31