Tlf.: 33 13 28 31

Flere billeder
på Instagram

Er der regler for forlovelsesringe?

´Hvad for en hånd skal forlovelsesringen sidde på? Skal den sidde på ringfingeren eller må man godt have den på en anden finger? Hvordan skal den se ud, hvis den skal være 'rigtig'? Kan man købe forlovelsesring og vielsesring som sæt? Det er bare nogle af de spørgsmål som vi får, når der skal vælges ringe i forbindelse med forlovelse.´

Hvilken hånd sidder en forlovelsesring på?

Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål, men rigtig mange meninger om det. Hvis man googler efter svaret, så vil man måske på den første side, man vælger at besøge, kunne læse, at venstre hånd er den eneste rigtige. Går man videre til det næste søgeresultat, så kan svaret meget vel være det modsatte - at højre hånd skulle være den mest rigtige.

Svaret på spørgsmålet er derfor, at det er lige godt, om den sidder på højre eller venstre hånd.

Hvilken finger er så den rigtige?

Her er der et rigtigt svar, for der er helt klart tradition for at bære forlovelses- og vielsesringe på ringfingeren. Nogle vil måske sige, at det er helt logisk, for det er jo den finger, der hedder ringfinger. Det er dog sådan, at ringen på fingeren kom først. Ringfingeren fik sit navn, fordi det oftest er den finger, man bærer ringe på.

Hvorfor man bærer ringe på den tredje finger fra tommelfingeren, er svært at svare på. Nogle mener, at det kan skyldes, den her sidder mindst i vejen. Andre hælder til, at det har noget at gøre med, at man siger kærlighedsåren går fra hjertet til venstre ringfinger.

Hvordan skal ringen se ud for at være rigtig?

En forlovelsesring har tit en sten - ofte en diamant -, der skaber blikfang. Traditionelt set har mange kigget på ringen og set den og størrelsen på stenen som et udtryk for mandens formue og kærlighed til kvinden.

Det klassiske valg af forlovelsesring er en solitaire ring med en enkelt sten - en meget klassisk og feminin ring, hvor stenen er i centrum. Andre typiske og meget klassiske valg er en rosetring eller en 3-stens ring. Rosetringen er en ring med en større sten i midten, som er omkranset af en række mindre diamanter. 3-stens ringen har tre ædelstene på række, og er faktisk et meget smukt valg ved en forlovelse - eller vielse for den sags skylde -, da de tre sten siges at stå for henholdsvis den tid, der er gået, nutiden samt fremtiden.

Når det så er sagt, så er vi igen ude i, der ingen egentlige regler er. En hvilken som helst ring kan bruges, det vigtigste er, den betyder noget for jer som par.

Forlovelsesring og vielsesring som sæt

Der er stor forskel fra par til par om man har en eller to ringe i spil. Nogle par vælger kun at benytte en enkelt ring, der både fungerer som forlovelsesring og vielsesring. Andre vælger at se ringene som et sæt, så de vælger én ring til selve forlovelsen og én ring til vielsen, men tænker dem, som at de efter vielsen skal bæres sammen som et sæt. Det vil sige, at forlovelsesring og vielsesring efter vielsen bæres sammen på samme finger.

Her vil forlovelsesringene i sættet typisk være med en eller flere diamanter i kvindens, mens vielsesringene vil være en glat ring uden sten for mandens vedkommende og en glat ring med en eller flere små sten for kvindens vedkommende. I de fleste tilfælde vil det kun være kvinden, der har et sæt, mens manden blot har en vielsesring. I dag består det oftest af en 3-stens eller solitair ring og en eternity ring, hvor der er sten hele vejen rundt eller halvt rundt.

Se eksempler og læs mere om vores forlovelsesringe

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Dit telefonnummer skal indeholde 8 tal Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer
Skriv venligst din email