OK

Reparation og redesign af smykker

En sten sættes i eller en lås repareres, så du igen kan få glæde af dit yndlingssmykke. Et arvestykke redesignes, så det bliver moderne og passer til dig og din stil, samtidig med det stadig trækker tråde og fortæller historien om hende, der bar det før dig.

Vi har ekspertisen og ideerne

Hos Guldsmed Apel har vi stor erfaring med at reparere og redesigne gamle smykker. Uanset om det blot er et spørgsmål om en ny lås eller det er fordi diamanten i din yndlingsring er faldet ud, så kan vi hjælpe. Vores dygtige personale laver dit smykke, så det er umuligt at se, at der er tale om en reparation - og de er klar med ideer til, hvordan dit smykke kan ændres, hvis du gerne vil have det gjort mere moderne.

Nyt liv til gamle smykker og arvestykker

Har du et gammelt smykke liggende, du synes er blevet umoderne eller har du arvet et smykke, du synes er for gammeldags til at du vil gå med det, så lad os se på det. Vi har gennem årene redesignet mange smykker for vores kunder. Vi er klar med ideerne, så du får et både personligt og moderne smykke, du har lyst til at gå med i mange år frem.

Omtrækning af perlekæder

Hvis din perlekæde er gået i stykker eller du har en håndfuld perler fra en gammel kæde, du gerne vil have på kæde igen, så hjælper vi også. Vi har stor erfaring med at omtrække og reparere både perlekæder og stenkæder.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer
Skriv venligst din email