Tlf.: 33 13 28 31

Flere billeder
på Instagram

Hvordan måler man ringstørrelse?

Hvordan finder man størrelsen på en ring, er et spørgsmål som vi ofte får. Mange synes, det er pinligt at købe en ring, der er alt for lille eller alt for stor - især mænd på frierfødder. Der er mange gode ideer til, hvordan man kan måle ringstørrelse, men faktisk kan ingen af dem bruges.

Fingre og ringe er alle forskellige

Hvis man googler ”hvordan måler man ringstørrelse”, så får man en masse resultater med ideer til, hvordan man kan måle enten sin finger eller en gammel ring og på den måde finde frem til, hvad størrelsen på en ring skal være. Det er desværre bare sjældent, at de metoder virker.

Vi oplever ofte, at en ring ikke passer, selvom der er taget mål eller kigget ringstørrelse i en gammel ring. Og egentlig er det helt logisk, at det er sådan. Det har nemlig stor betydning for om ringen sidder som den skal, om man har store og brede knoer eller ringen bare kan glide direkte ned på plads. Samtidig har det også betydning for størrelsen, hvad tykkelsen på metallet er – på fagsprog kaldet ringskinnen. En smal eller afrundet ringskinne kan for eksempel gøre, at du går en ringstørrelse ned. En bred eller lige ringskinne kan gøre, at du går en ringstørrelse op.

Gå efter ringen i stedet for størrelsen

Hos Apel Fine Jewellery anbefaler vi, at du glemmer alt om størrelsen og bare kigger på ringene. Det vil sige, at du køber den ring der taler til dig og som du mener, vil være den rigtige. Det er i vores optik langt vigtigere at vælge den rigtige ring end at vælge den rigtige størrelse.

Det er butikkens ansvar at få ringen til at passe, hvis man køber den i en butik. Hvis den ønskede ring ikke findes i den rigtige størrelse, så laver guldsmeden en der passer.

Få hjælp til at finde den rigtige størrelse

Den bedste måde at finde den rigtige størrelse er ved at prøve ringen på. Derfor anbefaler vi også, at du kommer ned og prøver i vores butik i Store Kongensgade 58 i København. Det kan selvfølgelig være svært, hvis ringen er en gave eller skal bruges som forlovelsesring. Her opfordrer vi i stedet til, at du tager modtageren af ringen med forbi vores butik og får hjælp til at tjekke størrelsen og får den tilpasset, hvis nødvendigt.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Dit telefonnummer skal indeholde 8 tal Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer
Skriv venligst din email