Vielsesringe

Håndlavede vielsesringe i København i guld, hvidguld og platin efter individuelle ønsker og fremstillet ud fra de bedste håndværksmæssige traditioner. Guldsmed Apel skaber smukke og personlige vielsesringe med diamanter, der fortæller jeres historie - ringe, som er tidløse og som I som mand og hustru med glæde vil bære hele livet.

Eksempler på vielsesringe

Vi har samlet et inspirationskatalog med nogle af de vielsesringe i guld, hvidguld og platin, vi har lavet til forskellige brudepar. Som det ses af billederne, er næsten alt muligt - vi laver alt fra klassiske vielsesringe til ringe med specialslebne diamanter. Kontakt os på mail eller telefon eller kom ind i butikken og få en snak med vores guldsmed om, hvordan I gerne vil have jeres ringe skal se ud.

Billeder siger mere end 1.000 ord - og det kan nogle gange være forvirrende. Vores katalog præsenterer mange forskellige bud på, hvordan en vielsesring kan se ud både til en mand og til en kvinde, men ikke alle. Det store spørgsmål er så, hvordan jeres ringe skal se ud. Når alt er muligt, så kan valget lige pludselig blive uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at I ikke mister pusten, men kigger forbi os, og ser udvalget med egne øjne.

I butikken skal I ikke swipe, klikke eller forstørre. I butikken mærker I selv efter og så tager vi valgene - ét for ét - i fællesskab.

Håndlavede vielsesringe

I skal bære jeres vielsesring hver dag resten af livet. Derfor er det vigtigt at vælge ringe, som er både tidløse og af høj kvalitet. Hos Guldsmed Apel i København laver vi alle vores vielsesringe i hånden og hver eneste ring er noget helt særligt. En vielsesring i guld med diamanter fra Guldsmed Apel er således noget helt specielt, da den er et unika smykke.

Et unika smykke sætter høje krav til håndværket og udarbejdelsen, og guldsmedefaget er underlagt de strengeste krav inden for branchen - præcision og kvalitet er fagets varemærke. Det er derfor også en tidskrævende proces. Unikt håndværk tager tid, fordi det skal kunne holde. En vielse er for livet og en ring fra Guldsmed Apel holder livet ud.

Håndlavede og unikke vielsesringe

Hos Guldsmed Apel ønsker vi at give jer en særlig oplevelse. Med godt håndværk, de bedste materialer, professionel og dedikeret vejledning samt øje for det individuelle, skaber vi smukke og personlige vielsesringe i guld og platin. Vi arbejder med hvidguld, platin og palladiumhvidguld samt klassisk rødguld i 14 kt, 18 kt eller 24 kt og diamanter i fineste kvalitet. Vi udvælger nøje de bedste materialer og ædelstene, så I er garanteret et både smukt og langtidsholdbart smykke, som kan bringe jer glæde år efter år.

Et håndlavet og unikt smykke - skabt personligt til og i fællesskab med jer - vil udtrykke jeres fælles historie. Guld er et slidstærkt materiale, som kun bliver smukkere med alderen. En vielsesring i guld personliggøres derfor år for år. Kærligheden ændrer karakter over tid og bliver stærkere – og smukkere. På samme måde bliver ringen derfor også et stærkere udtryk for jeres kærlighed og bånd med tiden.

At få fremstillet sin egen personlige ring er eksklusivt og en stor oplevelse. Hos Guldsmed Apel ønsker vi at give den oplevelse til alle vores kunder. Det er vigtigt for os, at alle føler de kan være med. Vores store udvalg afspejler derfor vores unikke individuelle tilgang til jer, der besøger os i butikken. Hos Guldsmed Apel er eksklusivitet for alle.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Dit telefonnummer skal indeholde 8 tal Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer
Skriv venligst din email

Symbol på evig kærlighed

Vielsesringe er uden tvivl det vigtigste og mest betydningsfulde smykke, vi køber i vores liv. En vielsesring er symbolet på en mand og kvindes kærlighed og løfter til hinanden, og en elegant måde at vise sin samhørighed. Derfor bør valget af ringe bero på grundige overvejelser og professionel vejledning fra en faguddannet guldsmed.

Ringen er det reneste og ældste symbol på kærlighed. Den kærlighed er for resten af livet. Ringen vi vælger at give hinanden, er derfor et stort valg. En så stor beslutning kræver en personlig og kompetent rådgivning. I fællesskab med jer sørger vi for, at valget af ringe bliver så sikker, som I er på hinanden.

Design

Når I skal vælge udseende og design, bør I først og fremmest følge jeres instinkter og mavefornemmelse. Spørg jer selv, hvilket design I vil have det godt med at bære hver dag resten af jeres liv og undgå pludselige og eksperimenterende indskydelser, som I måske fortryder. Kig i vores inspirationsgalleri og få gode ideer til udformningen. Kom dernæst og besøg os i vores hyggelige butik, hvor I kan få personlig vejledning og prøve forskellige ringe. Når det gælder vielsesringe, er det ikke kun vigtigt, at smykket ser godt ud, men også at det føles rigtigt på fingeren.

En ring udtrykker mange ting og kan laves i mange udtryk, og få ændringer i et design kan ændre udseendet helt. Udseendet spiller dog en mindre rolle, hvis ringen ikke passer, som den skal. En ring er en taktil ting og derfor skal følelsen, den vækker, være så god, som den føles at have på.

Vielsesring af jeres eget guld

For en ekstra personlig løsning med høj affektionsværdi, kan I vælge at få jeres vielsesringe fremstillet af eget guld. Det kan f.eks. være mormors gamle guldsmykker eller andre kostbarheder, som både menneskeligt og materielt har en stor værdi for jer som par. Netop fordi vi udformer alle vielsesringe i hånden, kan vi tilbyde omsmeltning af jeres gamle guld og dermed skabe nye minder af fortidens. Hos Guldsmed Apel tilbydes I markedets højeste pris på guld, så I får rigtig meget at handle for, når I skal vælge jeres vielsesringe.

Genbrug af gamle smykker i familien er udtryk for kærlighed og familiære værdier. Genbrug af gammelt guld er en proces, hvor guldet bliver omsmeltet, renset, testet og legeret om for at sikre den bedste - og reneste - kvalitet. Hos Guldsmed Apel har vi mange års erfaring og ekspertise i netop den proces. Vi sørger for at jeres kæreste - og uvurderlige - eje er i de bedste hænder, før de ender på jeres.

Omsmeltning er derfor også et bæredygtigt alternativ - og et udtryk for ansvar og respekt for den historie I bærer med jer, og for den historie I nu skaber sammen og bærer videre. Omsmeltning af jeres eget guld betaler sig og det er en regning, som alle kan betale.

Tlf.: 33 13 28 31